Samtaler om livet og arbejdslivet

Vi lever i en tid, hvor arbejdsidentiteten fylder meget i menneskers liv. Mange oplever glidende overgange mellem forskellige livsområder. Og atter mange oplever i disse tider store omvæltninger i arbejdslivet.

Hvad enten du er leder, medarbejder eller ledig kan et samtaleforløb med sparring give dig gode perspektiver at navigere efter. I en tid hvor der er megen uvished og usikkerhed på fremtiden, kan samtaler gøre det lettere at finde vej. Tingene kan stå mere klart, når du hjælpes på vej med et ekstra par øjne.

Det kan være, at samarbejdsrelationer er svære at håndtere, at forhold på arbejdspladsen er særligt utilfredsstillende, der hvor du befinder dig lige nu. Eller det kan være, at de faglige opgaver, som du sidder med, belaster dig.

Nogle gange er det klart, hvad samtalerne skal handle om fra starten. Måske  mærker du et behov for sparring på vanskelige dilemmaer på arbejdet, eller måske virker dine tanker om karriereveje uoverskuelige, der hvor du står.

Det kan også være, at du er i tvivl om, hvor belastet du er af dit arbejde, og hvordan du forholder dig bedst muligt til forskellige kropslige symptomer. Jeg har arbejdet meget med stress og stressbehandling og har praktiseret og skrevet bøger om bl.a. mindfulness.

Andre gange kan tingene opleves så sammenfiltrede, at det er svært at finde det rette fokus. I et samtaleforløb hos mig får du hjælp til at sænke skuldrene og danne dig et bedre overblik over dit liv og arbejdsliv. Dernæst hjælper jeg dig på vej, så vi får talt om det mest betydningsfulde og det, som bringer dig godt videre.

Du er velkommen til at ringe for en uforpligtende snak på tlf. 41 27 72 19.

Jeg tilbyder samtaler på min adresse i Psykologhuset Mindmove på Vesterbrogade 20 i København.