Der er altid gode grunde til, at vi mennesker handler, som vi gør. Når vi kigger bag om adfærd, der udspiller sig, så viser der sig som regel en logik, som er til at forstå. Det betyder ikke, at det altid er okay, det der bliver sagt og gjort.
Jeg er autoriseret af Arbejdstilsynet som arbejdsmiljørådgiver. Det betyder, at jeg har erfaring i at undersøge det psykiske arbejdsmiljø, hvor der måtte være problemer – enten af akut art eller opstået over tid. Jeg yder rådgivning og kan stå for indsatser til bedring af problemerne. Til arbejdsmiljø opgaver har jeg faste samarbejdspartnere, som jeg arbejder med, alt afhængig af problemets omfang, karakter og arbejdspladsens størrelse. Ofte samarbejder jeg med Søren Braskov fra HumanAct.
Du kan læse mere i en artikel om konflikthåndtering, som jeg har skrevet til et fagblad her
Når jeg arbejder med problemer i det psykiske arbejdsmiljø, så er det vigtigt for mig, at alle respekteres som dem de er og derfra, hvor de står. Men ikke alt er ”lige godt”. Min tætteste allierede i en indsats vil altid være det gode samarbejde. Rundt om det kan jeg give råd, input og udvikle idéer sammen med jer, så tingene får mulighed for at forandre sig til det bedre.
Konflikter på arbejdet opstår, når vi slår os på hinandens måder at agere på i hverdagen. Når forskelligheder bliver kilde til modstand eller undgåelse. Når det sker, bliver konflikthåndtering eller teamudvikling aktuelt.
Jeg ser altid problemer i arbejdsmiljøet i et større organisatorisk perspektiv og bruger dette perspektiv som fundament for min rådgivning. Lige som jeg altid har etiske overvejelser med i min tilgang til at løse og opløse problemer.
Ring eller skriv, hvis du har brug for hjælp til konflikthåndtering på arbejdspladsen eller begyndende samarbejdsvanskeligheder.