Jeg skrev engang et kapitel i en bog om flow i arbejdslivet. Af og til bliver jeg derfor spurgt, om jeg vil holde oplæg om flow og fordybelse. Det gjorde jeg så igen forleden; under forberedelsen blev jeg mere skarp på, hvordan nogle af pointerne i flow-teorien virkelig er værd at genbesøge og se på med nye briller. Teorien giver klarhed over vigtige forhold som kedsomhed, bekymring, mening og fordybelse.

Idéen om flow har snart 40 år på bagen (lidt mindre i DK), men her kommer et par tanker om kunsten at fordybe sig i arbejdslivet anno 2020. Mit fokus er her på det at anvende kedsomhed og bekymring som budbringere af vigtig information.

Hvad vil kedsomhed fortælle os?

Tanker er mere kaotiske, end vi måske går og tror. De er ikke ordnet i begyndelse, midte og slutning men springer som oftest på må og få. Tanker er i sin natur abstrakte, de er billed- og sprogfyldte men kan være svære at gribe og fastholde i længere tid.

Når vi keder os, kan tankerne vandre i mange retninger. Og de kan periodisk gå helt i stå. Vi kan mærke det fysisk i kroppen, når kedsomheden for alvor tager fat. Vi gaber. Vi fantaserer. Vi lader os distrahere. På et dybere niveau bærer kedsomheden et budskab med sig. Den leder os til at søge henimod nye eller mere komplekse udfordringer.

Hvad vil bekymring fortælle os?

Bekymring er ligesom kedsomhed et abstrakt gøremål i sindet. Nogle gange kan en særlig bekymring tage fat i os og føre os i retning af katastrofale og meget dramatiske scenarier, der udspiller sig i den indre biograf (katastrofetanker). Eller de kan tage form af en slags ubønhørlig cyklus, hvor vi kredser om den samme ubehagelige forestilling igen og igen (ruminering). Med ønsket om at løse problemet eller undgå det, som vi gerne vil undgå. På en dybere niveau leder bekymringer os til at udvikle nye færdigheder. Det er budskabet, hvis vi lytter efter med det opmærksomme øre.

Hvad kan vi bruge kedsomhed og bekymring til?

Når det handler om, hvordan vi kan udvikle os som voksne mennesker, kan vi netop bruge kedsomhed og bekymring som budbringere til os om vigtig viden. Vi kan lytte til, om vi trænger til at søge henimod et højere niveau af udfordringer og kompleksitet, eller om vi nærmere har brug for at udvikle nye eller mere komplekse færdigheder.

Når vi har lyttet godt efter vores følelsesmæssige budbringere i form af kedsomhed eller bekymring, ja så kan vi begynde at forme aktiviteter i den ydre verden som kan hjælpe os på vej mod mere fylde, mere fordybelse og flere flow oplevelser i hverdagen.

Tanker kan ikke styres – og dog

Måske har du også gjort forsøg på at styre og tøjle dine tanker? Det er ikke så let en opgave, og vi kan meget let føle os forkerte, hvis vi tror, at vi kan styre og kontrollere tankers form og indhold. Men det vi kan er at hjælpe en form for mental orden på vej ved at skabe ydre rammer, inden for hvilke vores tankemønstre kan ”boltre sig”. Her kan en tilpas svær arbejdsopgave være en god ordnende faktor. For det handler om at skabe rammer, som kan støtte vores tanker ind i komplekse mønstre af orden. Det kræver et højt udfordringsniveau, og så kræver det et passende niveau af færdigheder.

Ifølge flow-teorien ved psykologiprofessor Mihaly Csikszentmihalyi modvirker vi entropi i sindet, når vi på den måde skaber rammer om fordybelsesaktiviteter. Entropi betyder kaos eller uorden i bevidstheden. Det er en nydelse for mennesket at overkomme forhindringer og genetablere kontrol, altså at modvirke entropi i sindet. Vi får følelsen af at være i stand til at kunne påvirke eller forme vores eget liv. Derfor vil vi søge mod højere kompleksitet eller udvikling af vores kompetencer. Men det er ikke altid let eller behageligt, og meget kan bremse os undervejs.

Kan vi altid kræve at få tilpas udfordrende opgaver?

Det er urealistisk, når vi går på arbejde, at forvente altid at blive stillet over for tilpas udfordrende opgaver. Pointen er her, at vores tilgang til opgaverne er helt afgørende. Vi kan nemlig inden for rammerne af opgaven som regel selv påvirke vores tilstand ved at søge henimod det lærerige i opgaven.

Hvis det er en velkendt type opgave, som vi kan løse så at sige ”i blinde”, ja så må vi arbejde med at lave nogle benspænd for os selv, så opgaven bliver spændende eller lærerig. Det kunne handle om at løse den hurtigere, end vi plejer, eller gøre brug af en ny metode. Vi kan altid stille os selv spørgsmålet: Hvordan kan jeg lære mest muligt af den næste opgave, der lander på mit bord? Hvordan kan jeg få nye færdigheder i forbindelse med denne opgave?

Er det derimod overudfordring, der er problemet, ja så er det nok mere en snak med lederen om at få mere rutineprægede opgaver i en periode. Eller at få tid til at bearbejde alt det nye, så det reelt fører til læring/mestring.

At skabe mening fra øjeblik til øjeblik

At skabe mening fra øjeblik til øjeblik indebærer at skabe en form for orden i sindets indhold ved at integrere – for os – udviklende aktiviteter og så investere tid og energi i dem. Engagere sig i dem. Søge sin egen rettethed i konkrete mål med konkrete handlinger. Det kræver en disciplinering af sindet. Vi skal nemlig målrette vores opmærksomhed og etablere en struktur rundt om opgaven. Så ud over at balancere udfordring og færdigheder kan vi arbejde med:

Vores tilgang til opgaverne er afgørende

Vi må have fokus på, hvordan vi tilgår opgaver og hverdagsaktiviteter og ikke i så høj grad selve indholdet. Det handler nemlig om i første omgang at disciplinere os ind i aktiviteter, som vi gerne vil arbejde med. Det kræver, at vi tør overkomme ubehaget ved at begive os ud, hvor vi lærer noget nyt. Skifter vi kurs hver gang, at vi støder på ubehag, så vil meningsløsheden let snige sig ind på os over tid.

At opnå mere flow og fordybelse i arbejdslivet kræver altså, at vi først træffer en beslutning og derefter opbygger fysisk og mental energi til at gå ind i fordybelseszonen. Koffeinrig kaffe er den hurtige metode, men nok ikke den som ”samler sindet” på bedste vis i længere tid. Fysisk aktivitet, meditation og social kontakt er gode veje til at opbygge den energi, der skal til.

Lige som en sportsmand, der varmer op, kan du tænke på at opbygge og samle dig omkring dine arbejdsopgaver for at opnå mere flow, fordybelse og mening fra øjeblik til øjeblik i din hverdag.

Efter pandemiens indtog i verden er vi alle blevet tvunget til at forholde os fleksibilitet og navigere fra dag til dag. Vi har alle ændret adfærd og omstillet os til nye vilkår og nye forhold i arbejdslivet. At overkomme en global krise som følge af en pandemi stiller krav til os alle, fordi den tid, vi gennemlever, er præget af et generelt højt stress- og bekymringsniveau.

Her får du inspiration til, hvordan du kan opruste egne mentale kræfter netop nu. Du får idéer til, hvordan du kan skrue op for din egenomsorg og ruste dig til en tid med fortsat pandemi. Dette så du kan holde dig ovenpå og stressfri i en usikker tid.

Skab rutiner, som du selv er herre over

Vi mennesker læner os op ad rutiner og ritualer. Vi bruger daglige rutiner til at opretholde en slags orden i vores mentale og fysiske livsverden. Nogle adfærdsforskere mener, at vi har i gennemsnit ca. 350 daglige rutiner, og at 40% af disse blev ændret på grund af coronakrisen og den omsiggribende lock-down, der fulgte i foråret (Børsen online d. 10. maj 2020).

Der er selvsagt meget, som vi ikke kan styre og kontrollere i denne tid. Vi må lægge os ind under restriktioner og retningslinjer fra myndighederne og fra arbejdspladsen – og vi ved endnu ikke, hvornår alt dette får en ende. Selv om vi følger anbefalinger for vores adfærd, så kan vi ikke styre, hvem der bliver ramt af sygdom, og hvem der går fri.

Der er dog ting i vores liv, som vi godt kan styre – i hvert fald til en vis grad. Og vi har brug for at føle, at der er noget, som vi kan handle på, styre og kontrollere. Vi har brug for nogle rutiner, som vi kan læne os ind i og betrygge os ved. Derfor er det en god idé netop nu at skabe eller fastholde nogle vaner for dig selv, som du ved hjælper dig; vaner som du ved øger dit velbefindende og gør dig tryg.

Hvad virker for dig?

Vi er alle forskellige, og variationerne mangfoldige, hvad det angår. Nogle elsker deres morgenkaffe og morgenavis og finder tryghed i en langsom og stille morgenstund. Andre slutter dagen med et yogaprogram i stuen eller en meditation. Atter andre ved, at de får det bedre, når de går til kor hver torsdag og i øvrigt cykler på arbejde. Andre spiller fodbold med sønnen eller datteren i den lokale klub og får på den måde næret krop og sind.

Uanset hvad der virker for dig, så er tiden inde til at holde fast i gode rutiner. Det er naturligvis vigtigt at kigge rationelt på, om det er en rutine, som du bare godt kan lide, eller det er noget, som rimer på sundhed. Vi har nemlig ekstra brug for de sunde vaner i en tid, hvor vi skal opruste de mentale ressourcer og håndtere uvished i verden.

Fokusér på andet end sygdom og død

Som medierforbrugere har vi alle oplevet, at én dagsorden har overskygget alle andre og trukket overskrifter i månedsvis, nemlig CORONA. Mange har fulgt med i smittetal, dødstal, risikovurderinger og sygdomshistorier fra Danmark og resten af verden. Vi har været nødt til at opdatere os på nye forholdsregler og meldinger i medierne.

Vi ved fra forskning fra bl.a. positiv psykologi, at det, som vi fylder bevidstheden med, har det med at vokse. At mentale billeder, input og historier kan påvirke både vores mentale og fysiske velbefindende. Hvis sygdom, død og lidelse fylder meget i vores vågne timer, så kommer netop dette tema også til at dominere vores tanke- og forestillingsverden. I en tid, hvor historierne kan fremkalde frygt og bekymring, er det vigtigt, at vi forholdvis bevidst til, hvad vi taler om, læser om og hører om.

Derfor kan det være godt, når vi har mulighed for det, at samtale om andet end sygdom og pandemi. Selvfølgelig er det vigtigt at tale om det, der bekymrer os, men vi skal huske også at lade andre forhold i livet fylde. Vi kan minde os selv og hinanden om dette, så vi sammen kan mobilisere vores kræfter og gode energi til et velfungerende liv på trods af megen sygdom og uvished i verden. Vi kan også gøre det blot fordi, der ér andet i livet end sygdom, lidelse og død. Der er mennesker der fødes, ting der lykkes, fødselsdage at fejre, nye møder mellem mennesker, inspirerende bøger, ny kunst og sjove historier at dele. Alt dette er der, når vi kigger efter og giver det plads.

Acceptér et lavere tempo

Coronakrisen har for nogle betydet, at tempoet blev sat ned. Mange af os har fundet glæde i at bevæge os ud i naturen under samfundets lock-down. Et langsommere tempo og kontakt med naturen kan føre til, at vi bliver bedre i stand til at forbinde intellekt og følelse. Vi får bedre mulighed for at bearbejde de indtryk, vi får, og de begivenheder, vi er en del af. Dén gode erfaring skal vi bruge nu. Det er stressforebyggende at slippe det høje tempo, og det at bruge naturen styrker de mentale ressourcer.

Den følelsesmæssige del af os er ofte lidt forsinket i forhold til intellektet. Kommer vi generelt ned i tempo betyder det, at vi har bedre forudsætninger for at få os selv med som hele mennesker. Ikke kun den hurtigkørende hjerne.

En hurtigkørende hjerne kan i øvrigt ikke køre hurtigt hele tiden. Hjerneceller må have pauser, skift og tid til at regenerere. At komme ned i tempo er vigtigt for vores evne til nærvær med de mennesker, vi er tæt på. Og det er vigtigt for f.eks. at kunne træffe gode balancerede beslutninger.

Det menneskelige sind er ikke en uudtømmelig ressource

Midt i en global pandemi kan vi huske os selv på dette: Lige som naturen ikke er en uudtømmelig ressource, som vi bare kan bruge løs af, så er menneskenaturen det heller ikke. Vores sind har brug for tid og pauser, så vi kan fordøje store begivenheder i arbejds- og privatlivet.

Så læg gode pauser ind i din hverdag, både på arbejdet og i privatlivet. Kig ud af vinduet. Giv tid til at fordøje alt det særlige, der er sket, og som til stadighed pågår.

Læs også blogindlægget Psykologisk førstehjælp efter krisen – 3 veje til mere sindsro i arbejdslivet