– Kriser kan både splitte og skabe grobund for positive forandringer og nye gode vaner. Men når krisen rammer den enkelte med forskellig kraft og effekt, hvordan samler man så det arbejdende fællesskab?

Her et uddrag fra bogen ”Genstart fællesskabet – om samarbejde og nye begyndelser”. Dette uddrag omhandler tendenser i tiden, og hvorfor det er så afgørende at samle det arbejdende fællesskab under kriser og dybe forandringer – med fremkomsten af nye fleksible arbejdsformer som præmis.

Teaming og flydende samarbejdsformer

Ser man nærmere på nutidens teamsamarbejde, er der en tendens til, at teams er blevet mere flydende og mindre faste i de senere år. Denne tendens var i gang, før coronapandemien satte turbo på udviklingen af virtuelle former for samarbejde. Ja, nogle taler ligefrem om, at de traditionelle virksomheder er ved at forsvinde, bl.a. fordi man kan bruge kunstig intelligens, og fordi man mange steder i stigende grad går over til midlertidige eller projektbaserede ansættelser (Edmondson & Harvey, 2020).

Instituttet for Fremtidsforskning peger i en analyse på, at fremtidens arbejdsmarked vil være mere flydende, fragmenteret og projektorienteret. Mindre virksomheder vil sandsynligvis indgå i værdinetværk og sælge arbejdskraft på opgavebasis. Og flere vil muligvis være organiseret som selvstændige med en løsere tilknytning til arbejdsmarkedet. Fremtidens arbejdsplads vil muligvis gå fra at være et sted, man arbejder, til et sted, der driver adfærd og kultur (analyse af CEO’ers mindset, 2021).

At få det bedst mulige ud af de nye fluktuerende samarbejdsformer, som også involverer nye og anderledes platforme for samarbejde, kalder på nye kompetencer. Den amerikanske adfærds- og organisationsforsker Amy Edmondson foreslår, at vi starter med at anskue samarbejde primært som processer i stedet for at se dem som en fast størrelse. Hun kalder det teaming (Edmondson & Harvey, 2020) og betoner dermed processen, når vi samarbejder, frem for teamets sammensætning eller konstellation, som man ellers har skelet til i mange år.

For ikke alle steder foregår teamsamarbejdet inden for klart definerede grænser. Der arbejdes ikke altid i en stabil enhed, hvor man kan opbygge kendskabet til hinanden over tid via fysiske møder og dermed opbygge en god teamkultur med et solidt kendskab til hinanden og omgivelserne.

Mange teams i dag er præget af hyppig udskiftning, hvor man må etablere en hurtig forståelse af hinanden, opgaverne og den sammenhæng, de indgår i. Skiftende grupperinger skal samarbejde om fælles målsætninger med teknologien som omdrejningspunkt. Personer med forskellige baggrunde og kompetencer – og måske ovenikøbet fra forskellige organisationer eller over landegrænser – skal løse komplekse nye problemer. Det betyder, at man for at lykkes må skabe læring hurtigt og effektivt og etablere genveje for samarbejdet.

Udfordringen bliver at etablere velfungerende fællesskaber, der på samme tid reelt tilfører mening for den enkelte.

Tilhør og fælleshed i arbejdslivet

I forlængelse af perspektiverne om mere omskiftelige teamkonstellationer og mere hjemmearbejde i fremtiden skal vi nu se nærmere på et fænomen, der for alvor har fået fat med COVID-19, men som også før denne krise prægede danskere, der gik på arbejde, nemlig: ensomhed og social isolation som erfaringer i arbejdslivet. Det skal handle om, hvordan vi kan bruge fællesskaber på arbejdspladsen til igen at skabe tilhør og fælleshed i et arbejdsliv, hvor hybride arbejdspladser og virtuelle former for samarbejde sandsynligvis vinder mere og mere frem.

Selv om måderne og midlerne ændrer sig, har mennesker behov for mennesker i arbejdsmæssig sammenhæng. Det har vi, når vi skal udvikle nyt, løse opgaver og få stadigt mere komplekse projekter og aktiviteter til at lykkes. Men det har vi også, fordi vi er mennesker.

Instituttet for Fremtidsforskning beskriver nogle centrale temaer, som går igen på tværs af en række kvalitative interviews med CEO’er i danske virksomheder. Et tema, som igen og igen blev draget frem af interviewpersonerne, er et øget fokus på humanisme (analyse af CEO’ers mindset, 2021).

På bagkant af coronapandemien ses altså et øget fokus på samfundets vitale betydning, menneskers sårbarhed og menneskers solidaritet.

Givende samarbejdsmiljøer er en buffer mod stress

Den kommende tid kalder med andre ord på en ihærdig indsats for at få fællesskab og teamsamarbejde til at lykkes. For kun fællesskabet kan gabe over den omsiggribende fremmedgørelse. Vi skal i langt højere grad have blik for trygge, lærende og udviklende fællesskaber i arbejdsmæssige sammenhænge. Vi risikerer at miste både organisatorisk sammenhængskraft og menneskelig livsgnist, hvis ikke vi sætter ind på ”fælleskontoen” og får skabt gode og givende samarbejdsmiljøer. Det gælder naturligvis også, når/hvis samarbejdet foregår digitalt.

Cirka hver fjerde sygemelding i Danmark sker på baggrund af dårligt psykisk arbejdsmiljø (jf. Stressforeningen). Med tanke på de mange stress-sygemeldinger, som er hverdagen i danske organisationer, er mit bud på et supplement til de stresstiltag, der allerede foregår: at gøre teamsamarbejde til den buffer mod stress, som det har potentiale til.

Alt for mange steder er der tendenser til det modsatte, nemlig at grupper og teams bliver til kamppladser for intern strid, konflikter, magtkampe, apati, nervøsitet og eksklusion. Konsekvensen er, at belastningen af det enkelte teammedlem øges.

Som vi skal se i de kommende kapitler, kan vi med en god portion vilje, mod og tålmodighed godt gøre det bedre.

Social isolation

Under coronapandemien er social isolation blevet et udbredt fænomen, som stort set alle har måttet forholde sig til og leve med. Over en halv million danskere har arbejdet hjemme. I lange perioder har mange mennesker været isoleret socialt i deres private liv og kun haft mulighed for at se ganske få mennesker. De mange mennesker, som bor og lever alene, har periodevis ikke mødt andre mennesker i uger, ja, måske måneder.

Ud over at være en sundhedskrise har coronakrisen således også været en psykologisk krise og et vendepunkt, der har med vores sociale liv og vores relationer at gøre. Vi har alle mærket, hvordan vores relationer er blevet berørt. Og når relationerne ændres, påvirkes vi på et psykologisk plan.

Men også før coronakrisen var der tydelige tegn på oplevet ensomhed i vores samfund. Med Hertz’ ord kan man ligefrem kalde vores århundrede for ”ensomhedens århundrede” (Hertz, 2020). Som nævnt i bogens indledning er arbejdspladserne en nøgle til både at identificere og gribe ensomheden ved at sætte fællesskabet på dagsordenen. Organisationer kan blive en kilde til skabelse af sunde, lærende og nærende samarbejdsmiljøer.

Med de psykologiske aspekter af arbejdslivet in mente kan vi stille os selv følgende spørgsmål:

Som mennesker har vi behov for at være i forbindelse med andre mennesker. Vi har behov for kontakt, som vækker følelser af genklang og nærhed. Det ligger dybt i menneskets psykologi og spiller en væsentlig rolle i de fleste menneskers arbejdsliv. Med coronakrisen blev det tydeligt for mange, hvad relationen til kollegaer og leder betyder for dem.

Når vi må undvære noget eller have det på distancen, bliver det klart for os, hvad vi har og næres af. Det bliver også klart, hvad vi kan leve foruden og bestemt ikke savner.

Sociale relationers betydning for livstilfredshed

En større undersøgelse fra Danmarks Statistik viser, at der er en klar sammenhæng mellem egen vurdering af tilfredshed med livet her og nu og tilfredshed med de sociale relationer, man har i livet. Samme undersøgelse indikerer også, at tilkendegiver man tilfredshed med sit arbejde, så tilkendegiver man typisk også tilfredshed med sin livssituation generelt (”Livskvalitet er forbundne kar”, Preben Etwil, Danmarks Statistik, 2016). Denne sammenhæng giver god mening i en tid, hvor mange netop bruger arbejdslivet som en kilde til meningsskabelse og bekræftelse af gruppetilhør.

Undersøgelser som disse minder os om, at sociale relationer i livet har stor indflydelse på, hvordan vi vurderer vores generelle velbefindende, og at vores arbejdsliv spiller en stor rolle for vores trivsel i det hele taget. Sagt på en anden måde: Har vi gode, trygge og nærende relationer på arbejdet, er der gode chancer for, at vi generelt vurderer vores livssituation som tilfredsstillende (”Livskvalitet er forbundne kar”, Preben Etwil, Danmarks Statistik, 2016).

I bestræbelserne på at øge generel menneskelig trivsel og livskvalitet er samarbejdsrelationer og teamudvikling i en arbejdsmæssig kontekst derfor et værdifuldt sted at tage fat.

Er du blevet nysgerrig for at læse mere, så kan du bestille bogen her.