Psykologisk førstehjælp efter krisen – 3 veje til mere sindsro i arbejdslivet

Coronakrisen har sat mange ting på spidsen. Det som mennesker er allermest påvirket af her på bagkant af krisen er: At håndtere uvished og usikkerhed i livet og arbejdslivet. Jeg oplever, at det for mange har ført en særlig uro med sig.

Ubesvarede spørgsmål står i kø, så som:

  • Hvad sker der med mit arbejdsliv? Hvad sker der inden for min branche på sigt?
  • Hvad sker der med min økonomi? Hvad sker der med verdensøkonomien?
  • Hvad sker der med vores måder at omgås hinanden på – også på arbejdet?
  • Bliver jeg syg, og hvad hvis det sker?

Spørgsmålene er små og store – uvisheden stor. Uvished kan føre bekymringer med sig – og en mere generel ængstelighed eller uro over tid. Vores relationer på arbejdet påvirkes. Samarbejdet påvirkes. Løsningen af opgaverne påvirkes.

I dette indlæg vil jeg på baggrund af mange års arbejde som arbejdspsykolog give dig nogle kroge at hænge uvisheden op på. Og jeg vil pege på nogle farbare veje til mere sindsro og øget trivsel i arbejdslivet.

Der er så meget vi ikke ved

Det særlige ved coronakrisen er, at fjenden – som er en virus – er midt iblandt os men usynlig. Vi ved ikke ret meget om den. Vi ved ikke hvem der er ramt og hvem der ikke er – og vi ved ikke, hvordan vores egen krop og psyke vil reagere, hvis vi selv bliver ramt.

Vi er i månedsvis blevet bombarderet med nyheder, som kan fremme følelsen af uvished, uro og tvivl på fremtiden. Den 6. maj 2020 så et udpluk i avisoverskrifterne sådan ud:

  1. Varsler om kæmpe velfærdskrise (Ekstrabladet)
  2. WHO: Coronavirus forsvinder måske aldrig (www.dr.dk)
  3. Kendt politolog: ”Det her kan føre til en ny kold krig mellem Kina og USA” (Information)
  4. Økonomiske kurver går grassat (Politiken)
  5. Afgrunden (Weekendavisen)

De mange urovækkende historier om scenarier, der kan opstå i fremtiden, kan være mentalt belastende at følge med i, særligt over tid. Truslen er på mange måder abstrakt – og det kan sætte skub i bekymrende tanker.

Tilbage på arbejdet

Når vi er tilbage på arbejdet er nogle ting som det plejer – andet er helt anderledes. Rutiner og vaner er brudt op for langt de fleste. Nye forholdsregler skal flettes ind i hverdagen. Nogle har måske en – mere eller mindre udtalt – frygt for smitte og sygdom end andre. Nogle arbejder meget mere hjemme end vanligt.

Fælles for os alle er, at vi skal håndtere uvisheden og usikkerheden på fremtiden. Og vi skal finde frem til en form for sindsro – også i arbejdslivet.

Vi kan ikke styre alt

Når vi skal håndtere usikkerhed som et vilkår, så er det givtigt at skele til filosofien. Lige nu bliver det mere tydeligt end før, at der er væsentlige ting mennesket ikke er i stand til at kontrollere. Vi bliver opmærksomme på, at der er forhold ved vores eksistens, som vi ikke har magt over, endsige ved noget om. At ukendte sygdomme kan ramme os, hvor vi står ubeskyttede og sårbare. Det bliver tydeligt, at vi ikke kan handle os ud af alting, at vi ikke kan kontrollere, planlægge og styre alt i tilværelsen.

Strukturer og planer giver os en fornemmelse af sikkerhed, tryghed og kontrol. Når vi står ansigt til ansigt med krise, sygdom og død, så må vi undvære alt dette og øve os i at blive fortrolige med uvisheden.

Forfatteren Tor Nørretranders har for nyligt sagt i radioprogrammet Brinkmanns Briks: ”For at opdage betydningen af noget, er vi nødt til at miste det for en periode” (Brinkmanns Briks d. 24-04-2020). Vi har en kærkommen mulighed for læring i denne tid, f.eks. hvad angår at miste fornemmelsen af sikkerhed og fast grund under fødderne.

Omfavn uvisheden

Når vi skal håndtere usikkerhed og tvivl, kan det være godt at øve sig i at omfavne det vilkår, som mennesket er underlagt, nemlig en grundlæggende uvished. Som Tor Nørretranders taler om i citatet ovenfor, kan vi gå på opdagelse i det nye. Du kan prøve at få øje på, hvad der får betydning, nu, hvor du ikke kan læne dig ind i den sædvanlige ”sikre” fornemmelse.

Prøv at stille dig selv følgende spørgsmål:

  • Hvad er det jeg skal leve med at undvære i denne tid?
  • Når mange ting er usikre, når jeg ikke ved, hvad der venter nogle måneder fremme i tid, hvad viser sig så som vigtigt for mig – hvad træder frem?
  • Hvad kan jeg styre og gøre noget ved, og hvad kan jeg ikke styre?

Du kan eventuelt skrive svarene ned. Det gør dine opdagelser mere tydelige for dig selv, frem for hvis du skal have dem inde i hovedet. Når vi skriver noget ned fastholder vi vores tanker og øger overblikket.

Slip analysen og fokusér på det som du kan handle på

Trangen til at bruge de analytiske evner og skabe løsninger midt i al usikkerheden er stor for mange. Der er bare det ved det, at vi ikke kan ”løse” de ubesvarede spørgsmål, som dem vi står med for tiden. Mange af spørgsmålene kan kun tiden give svar på.

Grublerier kan føre flere grublerier med sig. Og det kan ende i en blindgyde af tanker – og sidenhen frustration. Vi tror (ubevidst) at vi kan handle igennem tankearbejdet. Det kan vi ikke. Kunsten er derfor at give slip på analysen og fokusere på det, der er lige foran og rundt om dig – det nære. Og på arbejdet: Opgaven.

Skab overblik over dagen og sæt forventningerne ned

Den første vej til mere sindsro på arbejdet er, at skabe egne rutiner, hvor du hjælper dig selv med at fokusere på opgaverne. Det kan du gøre konkret ved at skrive de opgaver ned i en notesbog eller på en blok, som du skal løse i løbet af dagen. Arbejder du på større projekter, kan du lave tidszoner med få enkle overskrifter, f.eks. ”Udvikling af projekt A”, ”Påbegyndelse af rapport til B”. Gør det gerne om morgenen, når du er frisk. 8 ud af 10 af os er friskest om morgenen.

Vid at du i denne tid er udfordret af uvisheden, og at du derfor sandsynligvis er mindre effektiv, end du plejer. Sæt derfor ambitionsniveauet ned, hvis muligt. Det gør, at du ikke bliver frustreret over ikke at nå det, som du havde sat dig for.

Kunsten i denne tid er at være realistisk omkring, hvad vi kan nå og ikke nå. Så hvis du før havde 7-8 punkter på listen, så skal du måske ned på 5.

Skab rammer for fordybelse

Den anden vej til mere sindsro er at skabe rammer for fordybelse på arbejdet. Når tvivl og usikkerhed råder, bliver sindet flakkende. Når du skaber fordybende aktiviteter for dig selv, skaber du den modsatte bevægelse i sindet.

Vi ved fra forskning i flow og fordybelse, at det at fordybe sig har særdeles positive effekter på menneskets psyke. Det samler opmærksomheden og skaber et fokus, hvor hjernen bliver beskæftiget på udviklende måder. Vi oplever en form for tilfredshedsfølelse under og efter aktiviteten fordi vi kommer i flow. Læs mere i bogen her.

Udfordringen ved fordybelsesaktiviteter er at få dem påbegyndt. Den første fase af aktiviteten kræver en stor investering af mental energi. Du kan hjælpe sindet på vej ved at skabe et inviterende miljø rundt om aktiviteten. Det kan være en lukket dør, telefonen på lydløs og en god kop kaffe, når du skal i gang med den konkrete opgave. Det fysiske miljø betyder noget for, om du kommer godt ind i fordybelsen.

Du kan derudover begrænse dit medieforbrug, som gør, at sindet flakker, og tankerne skifter spor konstant. Du kan konkret aftale med dig selv, at du tjekker nyheder og sociale medier 2 gange om dagen, f.eks. morgen og sen eftermiddag.

Vi kan øve os i at være med langsomheden i mere rolige aktivitetsformer. Med det udvikler vi vores tålmodighed, som er gift for den panik, der kan gribe os, når ængstelsen får fat.

Søg inspiration hos mennesker omkring dig

Den tredje vej til mere sindsro er at dele bekymringer og søge råd og inspiration hos mennesker omkring dig. Det er meget naturligt at miste pusten af den megen usikkerhed, som tiden bærer præg af. Måske er der spørgsmål, som du kan dele med din leder – ræk ud mere end du plejer. Sig tingene højt, uden at det bliver én lang brokkeliste. Din leder er der for at støtte dig i opgaveløsningen og hjælpe dig med at håndtere den usikkerhed, der ligger i og rundt om arbejdsopgaverne.



Kategori(er): Forandringer, Krise, uvished