Efter pandemiens indtog i verden er vi alle blevet tvunget til at forholde os fleksibilitet og navigere fra dag til dag. Vi har alle ændret adfærd og omstillet os til nye vilkår og nye forhold i arbejdslivet. At overkomme en global krise som følge af en pandemi stiller krav til os alle, fordi den tid, vi gennemlever, er præget af et generelt højt stress- og bekymringsniveau.

Her får du inspiration til, hvordan du kan opruste egne mentale kræfter netop nu. Du får idéer til, hvordan du kan skrue op for din egenomsorg og ruste dig til en tid med fortsat pandemi. Dette så du kan holde dig ovenpå og stressfri i en usikker tid.

Skab rutiner, som du selv er herre over

Vi mennesker læner os op ad rutiner og ritualer. Vi bruger daglige rutiner til at opretholde en slags orden i vores mentale og fysiske livsverden. Nogle adfærdsforskere mener, at vi har i gennemsnit ca. 350 daglige rutiner, og at 40% af disse blev ændret på grund af coronakrisen og den omsiggribende lock-down, der fulgte i foråret (Børsen online d. 10. maj 2020).

Der er selvsagt meget, som vi ikke kan styre og kontrollere i denne tid. Vi må lægge os ind under restriktioner og retningslinjer fra myndighederne og fra arbejdspladsen – og vi ved endnu ikke, hvornår alt dette får en ende. Selv om vi følger anbefalinger for vores adfærd, så kan vi ikke styre, hvem der bliver ramt af sygdom, og hvem der går fri.

Der er dog ting i vores liv, som vi godt kan styre – i hvert fald til en vis grad. Og vi har brug for at føle, at der er noget, som vi kan handle på, styre og kontrollere. Vi har brug for nogle rutiner, som vi kan læne os ind i og betrygge os ved. Derfor er det en god idé netop nu at skabe eller fastholde nogle vaner for dig selv, som du ved hjælper dig; vaner som du ved øger dit velbefindende og gør dig tryg.

Hvad virker for dig?

Vi er alle forskellige, og variationerne mangfoldige, hvad det angår. Nogle elsker deres morgenkaffe og morgenavis og finder tryghed i en langsom og stille morgenstund. Andre slutter dagen med et yogaprogram i stuen eller en meditation. Atter andre ved, at de får det bedre, når de går til kor hver torsdag og i øvrigt cykler på arbejde. Andre spiller fodbold med sønnen eller datteren i den lokale klub og får på den måde næret krop og sind.

Uanset hvad der virker for dig, så er tiden inde til at holde fast i gode rutiner. Det er naturligvis vigtigt at kigge rationelt på, om det er en rutine, som du bare godt kan lide, eller det er noget, som rimer på sundhed. Vi har nemlig ekstra brug for de sunde vaner i en tid, hvor vi skal opruste de mentale ressourcer og håndtere uvished i verden.

Fokusér på andet end sygdom og død

Som medierforbrugere har vi alle oplevet, at én dagsorden har overskygget alle andre og trukket overskrifter i månedsvis, nemlig CORONA. Mange har fulgt med i smittetal, dødstal, risikovurderinger og sygdomshistorier fra Danmark og resten af verden. Vi har været nødt til at opdatere os på nye forholdsregler og meldinger i medierne.

Vi ved fra forskning fra bl.a. positiv psykologi, at det, som vi fylder bevidstheden med, har det med at vokse. At mentale billeder, input og historier kan påvirke både vores mentale og fysiske velbefindende. Hvis sygdom, død og lidelse fylder meget i vores vågne timer, så kommer netop dette tema også til at dominere vores tanke- og forestillingsverden. I en tid, hvor historierne kan fremkalde frygt og bekymring, er det vigtigt, at er bevidste om, hvad vi taler om, læser om og hører om.

Derfor kan det være godt, når vi har mulighed for det, at samtale om andet end sygdom og pandemi. Selvfølgelig er det vigtigt at tale om det, der bekymrer os, men vi skal huske også at lade andre forhold i livet fylde. Vi kan minde os selv og hinanden om dette, så vi sammen kan mobilisere vores kræfter og gode energi til et velfungerende liv på trods af megen sygdom og uvished i verden. Vi kan også gøre det blot fordi, der ér andet i livet end sygdom, lidelse og død. Der er mennesker der fødes, ting der lykkes, fødselsdage at fejre, nye møder mellem mennesker, inspirerende bøger, ny kunst og sjove historier at dele. Alt dette er der, når vi kigger efter og giver det plads.

Acceptér et lavere tempo

Coronakrisen har for nogle betydet, at tempoet blev sat ned. Mange af os har fundet glæde i at bevæge os ud i naturen under samfundets lock-down. Et langsommere tempo og kontakt med naturen kan føre til, at vi bliver bedre i stand til at forbinde intellekt og følelse. Vi får bedre mulighed for at bearbejde de indtryk, vi får, og de begivenheder, vi er en del af. Dén gode erfaring skal vi bruge nu. Det er stressforebyggende at slippe det høje tempo, og det at bruge naturen styrker de mentale ressourcer.

Den følelsesmæssige del af os er ofte lidt forsinket i forhold til intellektet. Kommer vi generelt ned i tempo betyder det, at vi har bedre forudsætninger for at få os selv med som hele mennesker. Ikke kun den hurtigkørende hjerne.

En hurtigkørende hjerne kan i øvrigt ikke køre hurtigt hele tiden. Hjerneceller må have pauser, skift og tid til at regenerere. At komme ned i tempo er vigtigt for vores evne til nærvær med de mennesker, vi er tæt på. Og det er vigtigt for f.eks. at kunne træffe gode balancerede beslutninger.

Det menneskelige sind er ikke en uudtømmelig ressource

Midt i en global pandemi kan vi huske os selv på dette: Lige som naturen ikke er en uudtømmelig ressource, som vi bare kan bruge løs af, så er menneskenaturen det heller ikke. Vores sind har brug for tid og pauser, så vi kan fordøje store begivenheder i arbejds- og privatlivet.

Så læg gode pauser ind i din hverdag, både på arbejdet og i privatlivet. Kig ud af vinduet. Giv tid til at fordøje alt det særlige, der er sket, og som til stadighed pågår.

Læs også blogindlægget Psykologisk førstehjælp efter krisen – 3 veje til mere sindsro i arbejdslivet